Sådan udtrykker babyen følelser med sine ansigtsudtryk

0-1 måneders alderen

Babyen viser interesse

Fra fødslen kan babyen udtrykke behag og ubehag¹. Men babyen kan mere end det – han/hun kan også med sit ansigt udtrykke interesse. Har du lagt mærke til, at din baby nogle gange ser meget koncentreret eller alvorlig ud? Når babyer enten rynker eller hæver øjenbrynene, er det typisk et udtryk for, at de er interesserede og nysgerrige på det, der sker². Det kan være, når de kigger på deres forældres ansigter eller får øje på noget spændende i deres omgivelser.

Når babyen viser interesse, kan man som forælder imødekomme og dele denne interesse ved f.eks. at tale om det, babyen kigger på. Det giver barnet en følelse af tryghed at mærke, at I som forældre  ser og reagerer på de små signaler, han/hun viser. Det giver babyen en følelse af at blive set og hørt, hvilket fremmer barnets motivation for at være social³. 

Gråd

Børn kan græde lige fra fødslen. Gråd er babyens vigtigste redskab til at fortælle om sine behov og vække sine forældres omsorgssystem. Gråden betyder, at babyen bliver trøstet, opnår nærhed fra sine omsorgspersoner og får opfyldt de behov, han/hun har. Nogle gange kan det være let at finde ud af, hvad gråden betyder og som forældre møde og opfylde babyens behov. Andre gange er det ikke så ligetil, og babyen er måske helt utrøstelig. I de situationer kan forælderrollen opleves meget stressende, og man kan komme i tvivl om mange ting. Når ens baby græder og er svær eller umulig at trøste kan det være godt at huske på, at gråd ikke er farligt eller er skadeligt for barnet, så længe man er nærværende og tilbyder trøst.

1-2 måneders alderen

Det sociale smil

Forskning viser, at babyer i gennemsnit smiler hvert 5. minut under drømmesøvnen. Barnets smil er altså endnu ikke socialt - der er snarere tale om en refleks⁴. Når barnet begynder at smile mere bevidst til sine forældre eller andre personer, taler man om, at det sociale smil er opstået. Der er store individuelle forskelle, men typisk ses de første sociale smil, når babyen er mellem 4 og 8 uger gammel⁵. Når barnet først har lært at smile, vil han/hun typisk begynde at smile mere og mere. 

Det sociale smil udvikler sig i de relationer, som babyen indgår i og, når han/hun oplever selv at blive smilet til. Det sociale smil opstår typisk, når babyen har kigget med interesse på sine forældres ansigt i 3-20 sekunder. Når babyen oplever, at smilet bliver gengældt, så vil babyen typisk smile oftere og oftere⁴.

2-4 måneders alderen

Babyens første grin

Copyright

Københavns Universitet/ Christoffer Regild

I løbet af 2-4-måneders alderen begynder babyen at blive mere udtryksfuld og udvise mere intense former for glæde, f.eks. ved at smile med åben mund og grine². Smilet med åben mund kaldes i forskningen for ”play-smile”, da barnet som oftest smiler på denne måde, når han eller hun indgår i et sjovt og legende samspil med sine forældre eller for at udtrykke at ”jeg er klar til at lege”⁶.

At høre sit barn grine for første gang er en dejlig oplevelse. Mange babyer griner for første gang omkring 3-måneders alderen. Der er dog stor variation i, hvornår præcist det sker. Nogle babyer griner allerede ved 2-måneders alderen, mens andre babyer først begynder at grine omkring 6-måneders alderen. Begge dele er helt normalt⁷.

Hvad får babyer til at grine?

Selvom alle babyer er forskellige, er der alligevel en række ligheder ved de lege, som mange babyer synes er sjove. Babyer synes typisk, det er sjovt, når deres forældre opbygger en tilpas mængde spænding i legen. Det kan f.eks. være, at man opbygger spænding med sin stemme – taler stille til at begynde med, derefter lidt højere og lidt højere. Eller at man varierer i tempoet i legen eller eksperimenterer med timingen.

En klassisk leg, som er god til at opbygge spænding, er "titte-bøh"-legen, som mange små børn elsker. Elementet med at gemme sig og komme frem igen er med til at bygge spændingen op i legen⁷. I denne video kan du se eksempler på, hvordan man kan opbygge spænding i legen med sin baby.

Når babyen griner og intensiteten i legen er høj, vil babyen typisk have brug for en pause efterfølgende⁸. Som forældre vil man måske opleve, at der kan være kort vej fra grin til gråd. Babyen er endnu ikke så god til at regulere sig selv og sige fra, når det er ved at blive for meget. Derfor er det vigtigt undervejs i legen at holde øje med babyens signaler og skrue ned for intensiteten, når det ser ud til at blive lidt for intenst. Børn viser på forskellige måder, når de har brug for en pause. De kan f.eks. kigge væk, blive kede af det, eller måske bliver deres lyde anderledes (grinet bliver måske mere og mere skingert). Nogle gange kan børn også begynde at hikke og gylpe, hvis intensiteten bliver lidt for høj. Der sker ikke noget ved, at legen nogle gange bliver lidt for intens, så længe man som forælder reagerer, når barnet viser, at han/hun har brug for noget andet. F.eks. at man stopper legen, når babyen viser tegn på, at det ikke er sjovt mere.

Frustration

Mens der er relativt stor enighed om, hvornår forskellige positive ansigtsudtryk udvikles, så er forskere mere uenige om, hvornår babyer med deres ansigtsudtryk begynder at vise forskellige negative følelser såsom vrede eller frustration.

Vrede og frustration hos babyer ses typisk, når de oplever begrænsninger eller barrierer. Hos babyer er vrede og frustrerede ansigtsudtryk kendetegnet ved, at brynene er trukket sammen og sænket. Dette står i modsætning til, når de er kede af det, hvor brynene typisk er hævet. Når babyer udtrykker vrede/frustration, har de nogle gange lukket mund og anspændte læber og andre gange en åben, nærmest "firkantet", mund^2,9.

Nogle forskere mener, at det allerede omkring 2-måneders alderen er muligt at skelne mellem, hvornår babyer er vrede, og hvornår de er kede af det¹⁰. Andre forskere og studier peger på, at babyer i 2-4-måneders alderen ofte viser blandinger af negative følelsesmæssige udtryk, der endnu ikke er adskilt fra hinanden, dvs. at de sjældent giver udtryk for frustration uden også at være kede af det². På baggrund af dette argumenterer forskerne for, at babyer på denne alder primært udtrykker større eller mindre grader af ubehag frem for forskellige differentierede negative følelser.

Uanset om babyer i denne alder udtrykker forskellige negative følelser eller varierende grader af ubehag, kan det som forælder nogle gange være svært at gætte, hvad babyen føler og har behov for. Man må gøre sit bedste for at møde babyen i de svære følelser.

4-8 måneders alderen

Frustrationen udvikler sig

I løbet af babyens første leveår sker der en tydelig udvikling i måden, babyen udtrykker frustration på. Et forskningsstudie har undersøgt, hvad babyer på hhv. 1, 4 og 7 måneder gør, når de bliver frustrerede. Studiet viste at¹:

• Når 1 måned gamle babyer bliver utilpasse eller kede af det, retter de typisk ikke deres følelser mod noget eller nogen bestemt, men mere diffust ud i rummet.
   
• Når babyer er 4 måneder gamle, retter de typisk deres frustration mod den ting, der frustrerer dem, f.eks. det stykke legetøj de gerne vil have, men ikke kan nå.
   
• Når babyer er 7 måneder gamle, vil de typisk i højere grad rette frustrationen mod de personer, der er til stede i rummet, for at få hjælp.
   

Som babyen bliver ældre, bliver han/hun i stigende grad opmærksom på, hvad det er, der frustrerer ham/hende, samt hvem han/hun kan kommunikere denne følelse til for at få hjælp.

Overraskelse og tidlig humor

Helt fra starten og baseret på de erfaringer, som babyen gør sig, begynder barnet at danne sig forventninger til verden. Omkring 6-måneders alderen er disse forventninger blevet så stabile, at babyen også begynder at kunne blive overrasket, når noget afviger fra det forventede¹¹. Et overrasket ansigtsudtryk er kendetegnet ved, at babyen hæver sine øjenbryn, spærrer øjnene op og åbner munden. Det er dog forskelligt fra baby til baby, om han eller hun udviser alle disse kendetegn eller om det kun er enkelte elementer, f.eks. den åbne mund².

Små overraskende handlinger kan være sjove for barnet – f.eks. hvis man som forælder gør noget fjollet, der afviger fra måden, man normalt gør ting på¹². Det kunne eksempelvis være ved at tage en kop på hovedet og lege, at det er en hat. Som forælder er man en rollemodel for sit barn og man hjælper sit barn med at forstå, hvordan forskellige situationer skal opfattes. Når man griner og smiler, imens man laver en fjollet handling, hjælper man babyen til at forstå, at der ikke er tale om et uheld, men at det er et bevidst forsøg på at lave sjov. På den måde kan man sige, at babyen er ved at udvikle en helt tidlig form for humor¹³.

8-12 måneders alderen

Udvikling af frygt og ængstelse

De fleste babyer begynder at udtrykke frygt og ængstelse i relation til fremmede og ved adskillelse fra deres forældre, når de er omkring 8-9 måneder gamle. Det er dog meget forskelligt, i hvilken grad dette kommer til udtryk hos det enkelte barn¹⁴ .

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.

Frygtsomme ansigtsudtryk ligner nærmest en form for negativ overraskelse: Barnet hæver øjenbrynene og spærrer øjnene op (ligesom overraskelse), mens den nedre del af ansigtet er mere anspændt eller udtrykker, at babyen er ked af det, f.eks. en bævrende, sitrende underlæbe². Nogle babyer begynder at vise frygtsomme ansigtsudtryk i denne periode, men hos andre kan det stadig være svært at adskille frygtsomme ansigtsudtryk fra de øvrige negative ansigtsudtryk. Nogle gange kan babyens bevægelser dog hjælpe en til at forstå hvilken følelse, der er på spil hos ham/hende: Hvis barnet bevæger sig meget lidt eller slet ikke, er det ofte fordi han/hun er bange, mens frustration ofte vil få babyen til at bevæge sig mere.

Både glæde og frustration bliver mere intens

Flere forskningsstudier peger på, at babyer udtrykker flere og mere intense følelser, når de lige har lært at kravle. Studier viser, at babyerne i denne periode både griner og smiler mere¹⁵, men også at de udtrykker mere frustration og vrede^15,16, særligt hvis de bliver begrænset i deres bevægelsesfrihed¹⁷.

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.

Årsagen til dette er, at når babyer lærer at kravle, kan de udforske deres omgivelser på egen hånd og få fat i ting, som hidtil har været uden for deres rækkevidde. På den måde styrkes babyens oplevelse af selvstændighed og handlekraft, og det giver anledning til en øget ”glæde ved at kunne”. Den øgede autonomi kan dog også give anledning til øget frustration i situationer, hvor babyen oplever begrænsninger, f.eks. hvis babyen skal sidde i en stol og ikke har mulighed for at kravle omkring. Derudover vil de fleste forældre også være nødt til at sætte flere grænser for deres babyer, når de kan bevæge sig på egen hånd, og babyerne får således flere oplevelser med, at deres forældre sætter rammer for barnets adfærd, og nogle gange forhindrer dem i at gøre det, de gerne vil. I denne video kan du høre mere om, hvad man som forælder kan gøre, når ens baby bliver frustreret. 

​

​