Dit barn har brug for at du er god nok – ikke perfekt

At være god nok handler om at reparere forstyrrelser i relationen

Det er først og fremmest vigtigt at sige, at der ikke findes en fast formel for, hvornår man er god nok som forælder. For langt de fleste forældre gør helt naturligt lige præcis det, der skal til, for at deres baby trives og udvikler sig. Og for mange forældre vil det ovenikøbet være svært at sætte ord på, hvad det så er, de faktisk gør! Her sætter vi fokus på nogle af de faktorer, som forskningen har identificeret som vigtige i forældres omsorg.

Relationen mellem dig og dit barn kan sammenlignes med en dans. I starten kræver det lidt øvelse at lære at danse med hinanden, men jo mere I danser sammen, desto bedre bliver I til at forstå hinanden og læse hinandens signaler. Men nogle gange kommer I alligevel til at træde hinanden over tæerne, eller gå i hver sin retning. Så kigger I på hinanden og prøver igen at finde rytmen sammen.

På samme måde er det, når man som forælder forsøger at forstå og imødekomme sin babys behov. Nogle gange forstår man, hvad babyen har brug for, og kan imødekomme det. Andre gange er det sværere at forstå, hvilket behov der ligger bag babyens adfærd, eller man har måske ikke mulighed for at imødekomme behovet lige med det samme.

I forskningen bruger man det engelske begreb ”disruption and repair”, som vi her kalder forstyrrelser og reparationer i relationen. Disse begreber er essentielle i forståelsen af, hvornår man er en "god nok" forælder.¹

En forstyrrelse kan ske, når man ikke formår at imødekomme barnets behov. Det kan være, at man gætter forkert og tror, at barnet er sultent, når han/hun i virkeligheden er træt. Eller at man ikke har mulighed for at møde sit barns behov lige med det samme, måske fordi man er på toilettet eller i gang med noget andet. Et barn reagerer typisk på en forstyrrelse ved at blive utilfreds, ked af det eller frustreret. Det er barnets måde at fortælle, at der er et behov, som han eller hun har brug for hjælp til at få opfyldt. Det er en rigtig positiv ting, at barnet på denne måde viser, at noget er galt, for det giver nemlig mulighed for at prøve at gætte igen. Forstyrrelser er en naturlig del af alle relationer – og sker typisk flere gange i løbet af en almindelig dag i alle familier.

Når barnet viser, at der er sket en forstyrrelse, er det ideelt (og for mange opleves det også som helt naturligt og som noget, man gør uden at tænke over det), at man reagerer på barnets signal, forsøger at finde årsagen til barnets utilfredshed og hjælper med at opfylde det bagvedliggende behov. Når man igen forstår og imødekommer barnets behov, er der sket en reparation. Ofte vil det gå så hurtigt, at man som forælder ikke nødvendigvis tænker over disse forløb som forstyrrelser og reparationer af relationen. Meget af tiden sammen med en baby går med, at man som forælder forsøger at finde ud af, hvad det er, at ens barn signalerer og har behov for. Man gætter og nogle gange rammer man rigtigt, andre gange må man forsøge med et nyt gæt. Du kan høre meget mere om forstyrrelser og reparationer i videoen nedenfor.

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.

Forstyrrelser og reparationer styrker barnets evne til at håndtere og regulere negative følelser

Det er uundgåeligt, at barnet oplever små forstyrrelser i løbet af hverdagen – situationer, hvor han eller hun ikke får opfyldt sine behov lige med det samme, men må gøre opmærksom på dem igen.  Barnet vil med tiden få mere erfaring med, at sådanne situationer ikke er farlige, og at forstyrrelser som oftest repareres igen ved, at barnet bliver mødt og forstået i sine følelser. Det giver barnet erfaring med at være i de svære følelser, der opstår som en naturlig del af alle relationer. Med tiden vil barnet også blive mindre stresset af de svære følelser. Fra barnets perspektiv handler det om at få erfaringen: "Nogle gange forstår mine forældre mig ikke lige med det samme, men de prøver at hjælpe mig, og vi finder altid hinanden igen".

I forskningen viser resultater netop at børn, som ofte oplever, at forstyrrelser repareres, typisk bliver mindre kede af det og har et lavere niveau af stresshormonet kortisol, når der sker forstyrrelser, end børn, som oplever færre reparationer. Ligeledes er de typisk også hurtigere til at regulere deres stress og blive glade igen efter en reparation.^2,3

Som forælder kan man blive i tvivl, om man er en god nok mor eller far for sit barn. Det kan f.eks. være en tanke, der opstår, når man har svært ved at trøste sit barn eller svært ved at gætte og forstå, hvad barnet har brug for. I disse situationer kan det måske være hjælpsomt at huske på, at det ikke er farligt for barnet at opleve, at mor og far ikke altid gætter rigtigt første gang. Erfaringerne med, at der er nogen, som prøver at forstå og hjælpe (og som regel lykkedes med det til sidst), er de vigtigste for barnets følelsesmæssige udvikling. Det giver nemlig barnet erfaringer med, at de svære følelser ikke er farlige – men at man kan få hjælp, og følelserne kan håndteres. Dette er en rigtig god erfaring for barnet at have med sig, når han eller hun senere i livet møder udfordringer og modgang.